Afkast på aktier: Beregninger og hvad kan du forvente?

Når det kommer til investering i aktier, er afkast et nøglebegreb, som enhver investor bør forstå til bunds.

Men hvad er afkast egentlig, og hvordan beregnes det? Hvilke faktorer påvirker afkastet på dine aktieinvesteringer, og hvad kan du realistisk set forvente at tjene på lang sigt?

I denne artikel dykker vi ned i disse spørgsmål og giver dig en omfattende guide til afkast på aktier. Uanset om du er ny investor eller har års erfaring, vil du her få værdifuld viden til at optimere dine investeringer og nå dine finansielle mål.

Hvad er afkast på aktier

Afkast på aktier henviser til den indtjening eller profit, som en investor opnår gennem sine aktieinvesteringer. Dette afkast kan komme fra to primære kilder:

1. Kursgevinster: Dette opstår, når prisen på en aktie stiger i forhold til den pris, som investoren oprindeligt betalte for den. Hvis en investor f.eks. køber en aktie for 100 kr. og senere sælger den for 120 kr., har investoren opnået en kursgevinst på 20 kr. pr. aktie.
2. Udbytte: Nogle selskaber vælger at udbetale en del af deres overskud direkte til aktionærerne i form af udbytte. Dette er typisk en kontant betaling pr. aktie, som udbetales kvartalsvis eller årligt. Udbytte giver investorer en løbende indtægt fra deres aktieinvesteringer, ud over eventuelle kursgevinster.

Afkastet på en aktieinvestering er summen af kursgevinster og modtaget udbytte over en given periode. Det er vigtigt at bemærke, at afkast kan være både positivt og negativt. Positive afkast opstår, når kursgevinsterne og udbyttet tilsammen overstiger eventuelle kurstab. Negative afkast opstår, når kurstabene er større end kursgevinsterne og udbyttet tilsammen.

Investorer stræber naturligvis efter at opnå positive afkast og optimere deres indtjening fra aktieinvesteringer. En grundig forståelse af afkastbegrebet er afgørende for at kunne vurdere performance og træffe informerede investeringsbeslutninger.

Beregning af afkast

For at få et klart billede af hvordan ens aktieinvesteringer klarer sig, er det vigtigt at kunne beregne afkastet. Der findes forskellige metoder til at gøre dette, hver med deres egne fordele og anvendelsesområder. Lad os se nærmere på nogle af de mest almindelige metoder.

CAGR

CAGR (Compound Annual Growth Rate eller Sammensat årlig vækstrate på dansk) er en populær og nyttig metode til at beregne det gennemsnitlige årlige afkast på en investering over en given periode. Denne metode tager højde for renters rente-effekten, hvilket giver et mere præcist billede af væksten sammenlignet med en simpel afkastberegning.

CAGR er særligt nyttigt, når man ønsker at:

• Sammenligne væksten af en investering over flere perioder
• Sammenligne forskellige investeringer over samme periode

Formlen for CAGR er:

CAGR = (Slutværdi / Startværdi)^(1 / Antal år) – 1

Her er et eksempel på, hvordan CAGR beregnes i praksis:

Lad os antage, at en investering vokser fra 1.000 kr. til 2.000 kr. over en periode på 5 år. Ved at indsætte disse værdier i formlen får vi:

CAGR = (2.000 / 1.000)^(1 / 5) – 1
= 1,1487 – 1
= 0,1487 eller 14,87%

Dette betyder, at investeringen har haft en gennemsnitlig årlig vækstrate på 14,87% over den femårige periode, når der tages højde for renters rente-effekten.

Ved at bruge CAGR kan investorer få et mere realistisk billede af deres investeringers performance over tid og træffe bedre beslutninger baseret på disse oplysninger.

Simpel afkastberegning

En anden almindelig metode til at beregne afkast er den simple afkastberegning. Denne metode er særligt anvendelig, når der ikke har været nogen ind- eller udbetalinger i investeringsperioden, hvilket gør beregningen relativt ligetil.

Formlen for den simple afkastberegning ser således ud:

Afkast = (Slutværdi – Startværdi) / Startværdi × 100%

Lad os illustrere dette med et eksempel:

Forestil dig, at du køber en aktie til 100 kr. og senere sælger den til 120 kr. For at beregne dit afkast ved hjælp af den simple afkastberegning, indsætter du blot værdierne i formlen:

Afkast = (120 – 100) / 100 × 100% = 20%

I dette tilfælde ville dit afkast være 20%, hvilket betyder, at du har tjent 20% på din investering.

Det er vigtigt at bemærke, at denne metode ikke tager højde for tidsfaktoren eller eventuelle ind- og udbetalinger i løbet af investeringsperioden. Derfor er den simple afkastberegning bedst egnet til kortere investeringsperioder eller situationer, hvor der ikke er sket ind- eller udbetalinger.

For mere komplekse investeringsscenarier eller længere tidsperioder kan det være nødvendigt at anvende andre afkastberegningsmetoder, der tager højde for disse faktorer.

Tidsvægtet afkast

I tilfælde hvor der foretages regelmæssige ind- og udbetalinger i en investeringsportefølje, kan tidsvægtet afkast være en mere præcis metode til at beregne afkastet. Denne metode eliminerer effekten af disse bevægelser og fokuserer på investeringens reelle performance.

Beregning af tidsvægtet afkast:

1. Opdel investeringsperioden i segmenter ved hver ind- eller udbetaling.
2. Beregn afkastet for hver enkelt periode.
3. Kombiner de enkelte perioders afkast for at få det samlede tidsvægtede afkast.

Eksempel:
Lad os antage, at en investor starter med en portefølje på 10.000 kr. og tilføjer 2.000 kr. midt i året. Ved årets udgang har porteføljen en værdi på 13.000 kr.

For at beregne det tidsvægtede afkast opdeler vi året i to perioder:
• Periode 1: Startværdi = 10.000 kr., Slutværdi = 12.000 kr.
• Periode 2: Startværdi = 12.000 kr., Slutværdi = 13.000 kr.

Afkastet for hver periode beregnes:
(12.000/10.000)×(13.000/12.000)−1=0,0833 eller 8,33%

Tidsvægtet afkast giver et mere nøjagtigt billede af investeringens performance, da det eliminerer effekten af ind- og udbetalinger og fokuserer på investeringens egentlige afkast i hver periode.

ROI

En anden populær metode til at evaluere effektiviteten af en investering er Return on Investment (ROI). Denne metode kan anvendes på tværs af forskellige investeringstyper, herunder aktier, fast ejendom og forretningsprojekter.

ROI beregnes ved hjælp af følgende formel:

ROI = (Nettofortjeneste / Investeringens omkostninger) × 100%

Lad os se på et konkret eksempel for at illustrere, hvordan ROI fungerer i praksis:

En investor køber aktier for 5.000 kr. og sælger dem senere for 7.000 kr. I dette tilfælde er nettofortjenesten 2.000 kr. (7.000 kr. – 5.000 kr.).

For at beregne ROI indsætter vi tallene i formlen:

ROI = (2.000 kr. / 5.000 kr.) × 100% = 40%

Dette betyder, at investoren har opnået et afkast på 40% på sin investering.

ROI er et nyttigt værktøj, da det giver et standardiseret mål for investeringens performance, hvilket gør det nemt at sammenligne forskellige investeringsmuligheder. Det er dog vigtigt at huske, at ROI ikke tager højde for tidsfaktoren, så det er altid en god idé at kombinere ROI med andre målemetoder for at få et mere komplet billede af investeringens effektivitet.

Kalkulationsrenten

Når man skal vurdere, om en investering er attraktiv, kan det være nyttigt at sammenligne dens forventede afkast med kalkulationsrenten. Kalkulationsrenten er den rente, som en investor kunne opnå ved at investere i et alternativt projekt med samme risikoprofil.

Med andre ord er kalkulationsrenten den forventede rente, som investoren ville kræve for at påtage sig en tilsvarende risiko i en anden investering. Hvis det forventede afkast på en investering overstiger kalkulationsrenten, betragtes investeringen som attraktiv, da den vil give et højere afkast end alternative investeringer med samme risiko.

Lad os se på et eksempel:

• En investor har mulighed for at investere i et projekt, der forventes at give et afkast på 7%.
• Investoren har også identificeret en alternativ investering med en kalkulationsrente på 5%.

I dette tilfælde vil investoren sandsynligvis vælge at investere i projektet med et forventet afkast på 7%, da det overstiger kalkulationsrenten på 5%. Projektet betragtes som mere fordelagtigt, da det giver et højere afkast end det alternative investeringsvalg.

Kalkulationsrenten er således et vigtigt værktøj til at vurdere og sammenligne investeringsmuligheder. Den hjælper investorer med at træffe informerede beslutninger baseret på forventet afkast og risiko.

Historiske og årligt afkast

Udover at forstå de forskellige metoder til at beregne afkast, kan det også være nyttigt at se på historiske afkastdata og benchmarks for at danne sig et overblik over, hvad man kan forvente af aktiemarkedet på lang sigt.

Når man kigger på historiske afkastdata, er det vigtigt at huske på, at tidligere resultater ikke nødvendigvis er en garanti for fremtidige afkast. Alligevel kan disse data give os en idé om, hvad vi kan forvente af aktiemarkedet på lang sigt.

S&P 500 som benchmark:
S&P 500 er et amerikansk aktieindeks, der består af 500 store virksomheder. Historisk set har dette indeks leveret et gennemsnitligt årligt afkast på omkring 9,71% fra 1900 til 2016, når der er justeret for inflation. Dette giver os en god indikation af, hvad man kan forvente af det amerikanske aktiemarked på lang sigt.

Dansk aktiemarked:
Ser man på det danske aktiemarked, har aktier her givet et gennemsnitligt afkast på mellem 7,35% og 7,74% om året. Selvom dette er lidt lavere end det amerikanske marked, er det stadig et attraktivt afkast sammenlignet med mange andre investeringsmuligheder.

Det er dog vigtigt at huske på, at disse tal er gennemsnit over lange perioder. På kort sigt kan afkastene variere betydeligt fra år til år, og der kan være perioder med både højere og lavere afkast end gennemsnittet.

Når man vurderer forventningerne til fremtidige afkast, er det også vigtigt at tage højde for forskellige makrofaktorer.

Makroøkonomiske faktorer

Udover at se på historiske afkastdata og benchmarks, er det også vigtigt at tage højde for makroøkonomiske faktorer, når man vurderer afkastet på aktier. Disse faktorer kan have en betydelig indflydelse på virksomhedernes performance og dermed på aktiekurserne.

Inflation og renteniveauer

• Inflation kan erodere realafkastet på aktier, da den reducerer købekraften af de fremtidige pengestrømme.
• Høje renteniveauer kan øge virksomhedernes kapitalomkostninger, hvilket kan påvirke deres indtjening negativt og dermed også aktiekurserne.
• Omvendt kan lave renter stimulere økonomien og øge virksomhedernes indtjening, hvilket kan have en positiv effekt på aktiekurserne.

Andre vigtige makrofaktorer

• Den generelle økonomiske udvikling, herunder BNP-vækst, arbejdsløshed og forbrugertillid, kan påvirke virksomhedernes indtjening og vækstmuligheder.
• Virksomhedernes indtjening og vækst er afgørende faktorer for aktiekursudviklingen. Højere indtjening og vækst kan føre til stigende aktiekurser, mens lavere indtjening og vækst kan resultere i faldende kurser.

Det er vigtigt at overvåge og analysere disse makroøkonomiske faktorer løbende, da de kan ændre sig over tid og have forskellige effekter på forskellige sektorer og virksomheder. Ved at tage højde for disse faktorer kan investorer træffe mere informerede beslutninger og justere deres investeringsstrategier i overensstemmelse hermed.

Samlet set er en grundig forståelse af afkastbegrebet, beregningsmetoderne, historiske data, benchmarks og makroøkonomiske faktorer afgørende for at kunne vurdere performance og træffe informerede investeringsbeslutninger på aktiemarkedet. Ved at kombinere disse indsigter kan investorer optimere deres indtjening og opnå deres finansielle mål på lang sigt.

Opsummering

Afkast på aktier er en kompleks størrelse, der påvirkes af en række faktorer, herunder virksomhedernes performance, makroøkonomiske forhold og investeringens tidshorisont.

Ved at forstå de forskellige beregningsmetoder, historiske data og benchmarks kan investorer danne sig et realistisk billede af, hvad de kan forvente i afkast på lang sigt.

Samtidig er det vigtigt at holde sig ajour med udviklingen i de makroøkonomiske faktorer, da disse kan have stor indflydelse på aktiekurserne og dermed på afkastet.

Med en velovervejet investeringsstrategi og en grundig forståelse af afkastbegrebet kan investorer navigere i aktiemarkedet med større sikkerhed og øge sandsynligheden for at opnå deres finansielle mål.